Filmopslagsværk til din iPhone « Appguiden

IMDB vers. 1.2.1

Platform: Iphone og Ipad OS 3,0
Publisher: IMDB
Karakter: 8.0
Karakter
8.0
VN:F [1.9.13_1145]
User Score:
1 vote
7.0

Filmopslagsværk til din iPhone

Gigantisk filmopslagsværk tilfredsstiller selv den mest hardcore filmfreak og er så let at bruge, at alle kan få glæde af applikationen fra The Internet Movie Database.

Jeg har flere gange skrevet om min dårlige hukommelse. Det gælder også, når jeg skal huske, hvad film og skuespillere hedder. Men heldigvis er der en applikation til iPhone, som kan hjælpe mig og andre med svag filmhukommelse med problemet.

Fortræffeligt opslagsværktøj

The Internet Movie Database i folkemunde kaldet IMDB har en fortræffelig hjemmeside, hvor det er muligt at slå alt om film op – og jeg mener ALT. Det samme kan du med applikationen, som er et fortræffeligt opslagsværktøj både for hardcore filmfreaks og for ganske almindelige biografgængere.

Søg på alt

Applikationens styrke ligger i den enorme database. Her kan du søge på alt lige fra film og skuespillere til instruktører og regissører og meget mere. Jeg har med min forholdsvis lille filmviden prøvet at teste applikationen ved at søge på Olsen Banden, Helle Virkner, Peter Ålbæk og mere ukendte navne som Lotte Dyva og Sune Saabye, og ikke en eneste gang skuffede databasen. Omtalerne er selvfølgelig på engelsk.

Do you feel lucky punk?

Når du søger på en film, kan du se trailer og billeder fra filmen, billeder af og fakta om skuespillerne, anmeldelser i amerikanske medier mm. En sjov lille ting er muligheden for at se gode citater eller one-liners fra filmen. Der er også et direkte link til Amazon, hvor du kan købe filmen og andet merchandise.

Læs om stjernerne

På forsiden er der en række genveje, hvor man selv let kan lægge til eller fra. Nogle af de mest spektakulære er Top 250 Movies, MOVIEmeter, STARmeter, Coming Soon og New On DVD & Blu-ray. MOVIE- og STARmeter er en liste genereret af brugernes søgninger på hjemmesiden og applikationen. Lige nu er det Dennis Hopper, der pga. sin død topper STARmeteret. Ellers er det pæne, charmerende og/eller filmaktuelle skuespillere, der præger listen. I det hele taget er der meget web 2.0 information, hvor brugerne af hjemmesiden bidrager med anmeldelser og vurderinger af filmene. Men det er kun på hjemmesiden, du kan det.

Coming Soon

Et godt samtaleemne er, hvad der kommer i biografen. Så derfor er det altid godt at være på forkant med, hvilke film der kommer i biffen eller på DVD/ Blu-ray. Det giver genvejene Coming Soon og New On DVD & Blu-ray mulighed for. Det er amerikanske udgivelsesdatoer, så der skal du bare lægge et par måneder til, så har du den danske dato.

Bedømmelse

Applikationen er god, handy og let at bruge. Den har mange gode funktioner – dog ikke helt så mange som hjemmesiden, men tæt på. Jeg savner dog nogle funktioner, hvor IMDB udnyttede de muligheder, der er i iPhone. Det kunne være at vise vej til nærmeste biograf, hvor filmen går, vha. gps og Googlemaps, så applikationen skilte sig en anelse ud fra hjemmesiden. En, der er mere til højrebenet for IMDBs udviklere, er muligheden for at anmelde eller tildele film stjerner fra iPhonen.

Applikationen er gratis og på den baggrund får den karakteren 8.

 

 

Direkte link til appstore.

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)
Filmopslagsværk til din iPhone, 7.0 out of 10 based on 1 rating
Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
Bookmark and Share
Skrevet af Lars Flindt Pedersen | Værktøjer

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.