Skyd dig selv
You look nice today. Sådan lyder ’Self Image’s slogan. Og det samme kan man sige om deres applikation.
Her er applikationen, der er perfekt til den ensomme rejsende, den narcissistiske teenager, til kæresteparret, der bare hele tiden skal forevige deres parforhold eller Dig, der gerne vil lægge sjove selvportrætter ud til vennerne på Facebook.
Har du prøvet at tage et selvportræt med din iPhone, ved du godt, at det kan være lidt af en prøvelse at finde en grimasse, der kan passe, samtidig med at du i strakt arm skal være sikker på at kameralinsen peger mod dig. Og mens du forsøger at ramme shutter-knappen uden at billedet bliver rystet, er det kun din hage eller din vigende hårgrænse, der bliver fotograferet. Det problem har applikationen ’Self Image’ klaret for dig.
Face-detection
Løsningen hedder ’Face detection’ – og det fungerer bare. Du tænder for programmet, vælger om der skal være en eller to personer på billedet og vender kameralinsen mod dig selv. Når applikationen har genkendt – og dermed fanget – et ansigt i linsen, tæller den ned til tre ved hjælp af tre bib og tager billedet. Slut med fumlen i blinde og rystede selvportrætter. Som den sidste mulighed kan sætte en timer til at tage billedet og sløjfer på den måde face detection. Så kan du tage et selvportræt med din hund eller kanin.
Hvis du ikke lige er med på, hvordan teknikken fungerer, er der en nem-at-gå-til instruktion på engelsk, som du lige kan slide ned fra forsiden.
Kun én mangel
Applikationen koster i skrivende stund 6 kr., og det er på ingen måde en herregård for den. Den er godt og simpelt lavet og løser virkelig et iPhoneproblem. Derfor får ’Self Image’ karakteren 9. Nu mangler der bare et bedre kamera i iPhone. læs mere på http://selfimageapp.com/











